tirsdag den 26. marts 2013

Engelske theboller

Yndlingsbollerne fra min barndom, som kommer fra en nu meget klistret side i "Gærbrød fra Brugsen" anno 1980. Nydes blot med smør eller engelsk appelsinmarmelade og selvfølgelig en god kop the.

5 dl mælk
50 g gær
150 g smør
800 g hvedemel
1 tsk salt
½ tsk kanel
½ tsk ingefær
1 pose pomeransskal el. appelsinskal

Mælken lunes, gæren udrøres heri.Smørret smuldres i melet, og de øvrige ingredienser tilsættes.

Æltes igennem og stilles til hævning 40 min. Formes til ca 20 boller og efterhæver 15 min.

Pensles med mælk eller æg og bages ved 200 grader i 20 min.

1 kommentar:

  1. 1/2 tsk kardemomme i stedet for pomeranskal fungerer også godt ☺️

    SvarSlet